Spring til indhold
GUIDE

Ekstraregning i nybyggeri: hvad skal du betale?

Sand, jord, el og afvanding: ekstraregningen kommer ofte lige før afleveringen. Sådan skiller du ekstraarbejde fra firmaets fejl og regner en buffer ud.

HS

Heino Skov

Førstegangshusbygger og grundlægger af Jeres Drøm · 6. oktober 2026

Kontrakten sagde fast pris. Huset er næsten færdigt. Og så kommer mailen med fakturaen vedhæftet.

Det er sjældent én stor regning. Det er en række mindre, der hver for sig lyder rimelige:

De tre eksempler er fra virkelige sager. De to første er fra anmeldelser af typehusfirmaer i august og september 2026. Sandsagen har Bolius behandlet. Mønsteret er det samme: regningen kommer, når arbejdet er gjort, og du ikke længere kan sige nej.

Nogle af regningerne skal du betale. Nogle skal du ikke. Og forskellen afhænger næsten altid af, hvad der stod på papir, før arbejdet gik i gang.

Fire slags ekstraregninger

Ikke alle ekstraregninger er ens. Det første, du skal gøre, er at finde ud af, hvilken slags du står med.

1. Forbehold og mængdeposter. Kontrakten har en fast pris, men med forbehold: “Ekstra sand faktureres efter mængde.” “Bortkørsel af overskudsjord ud over 100 m³ afregnes særskilt.” Jord og fundering er de klassiske. Her har du skrevet under på, at prisen kan stige. Spørgsmålet er bare, med hvor meget.

2. Ændringer, du selv har bedt om. En ekstra stikkontakt, en anden flise, en flyttet dør. Det er ekstraarbejde, og det skal du betale for. Men kun til en pris, der er aftalt, eller som er rimelig.

3. Det, der aldrig var med. Tilslutningsafgifter, terrænregulering, indkørsel, have, carport. Det er ikke ekstraarbejde, for det har aldrig været en del af entreprisesummen. Men det er udgifter, mange først opdager, når huset står færdigt.

4. Firmaets egne fejl, sendt som ekstraarbejde. Bygger du i totalentreprise, har firmaet både tegnet og bygget huset. Er afvandingen regnet forkert, eller er huset placeret skævt, så er det deres projektering, der har fejlet. Det er ikke et tilvalg fra din side.

Diagram der viser, hvordan den endelige regning bygges op fra kontraktprisen. Oven på den faste pris lægges forbehold og mængdeposter, ændringer du selv har bestilt, og poster uden for entreprisen. Firmaets egne fejl er vist ved siden af som noget, der ikke hører hjemme på din regning

Den fjerde slags er den, der oftest bliver betalt, selvom den ikke burde. Den ligner nemlig til forveksling den første. På fakturaen står der “ekstra afvanding”, ikke “vi regnede forkert”.

Hvad reglerne siger - hvis AB Forbruger gælder

Bygger du på AB Forbruger, har du nogle konkrete regler at holde fast i. De vigtigste står i §§ 20-25.

Ændringer skal skrives ned. Efter § 23 kan du forlange ændringer i arbejdet, og firmaet har pligt til at udføre dem. Men der skal snarest laves en skriftlig tillægsaftale om ændringen: omfang, kvalitet, pris og betydning for tidsplanen. Og det er firmaet, der har bevisbyrden for, hvilke ændringer der er aftalt. Kan de ikke vise en aftale, står de svagt.

Ingen aftalt pris betyder ikke gratis. Har I ikke aftalt en pris, skal du efter § 24, stk. 1, betale, hvad der er rimeligt for arbejdet. “Det klarer vi” betyder altså en regning, du ikke kender størrelsen på.

Et overslag må ikke skride ubemærket. Har firmaet givet dig et prisoverslag, skal de efter § 24, stk. 2, spørge dig, før prisen overstiger overslaget med mere end 15 %, medmindre kontrakten siger noget andet. Gør de ikke det, har du ikke pligt til at betale det beløb, du kunne have sparet, hvis du havde fået lov at tage stilling.

Læg mærke til forskellen på et overslag og et mængdeforbehold. Står der “ekstra sand faktureres efter mængde”, som i sandsagen, er udgangspunktet, at du betaler for den mængde, der faktisk er brugt. Så handler sagen om, hvorvidt firmaet burde have sagt til i tide, og om skønnet var urimeligt langt fra virkeligheden.

Jord er som udgangspunkt din risiko. I totalentreprise skal firmaet efter § 20, stk. 1, selv afklare forhold som jordbund og grundvand, og du skal hjælpe til. Men viser der sig hindringer, som ingen af jer kendte eller burde have kendt, betaler du dem som ekstraarbejde (stk. 3). Viste firmaets egen geotekniske rapport problemet, er det svært for dem at sige, at ingen kunne vide det.

Det samme gælder forhold, du selv burde have kendt, men ikke oplyste (stk. 2).

Firmaet skal sige til. § 14 pålægger firmaet at vejlede dig før og under arbejdet. Og opstår der forhold, som vanskeliggør arbejdet eller kan påføre dig et tab, skal de efter § 21, stk. 3, underrette dig snarest muligt. Ikke efter afleveringen.

Du må holde det omstridte beløb tilbage. Er I uenige om en faktura, må du efter § 25, stk. 3, holde hele eller dele af betalingen tilbage. Den del, I er enige om, skal du betale.

Et forbehold om paragrafferne: de gælder kun, hvis AB Forbruger er vedtaget i din kontrakt. Mange typehusfirmaer bruger SL 97 eller deres egne betingelser i stedet. Slå det op i kontrakten, eller læs guiden om aftalegrundlaget. Uden AB Forbruger står du med kontraktens ordlyd og de almindelige regler, og så betyder det endnu mere, hvad der er skrevet ned.

Før du skriver under: gør forbeholdene til tal

De fleste ekstraregninger er besluttet, før det første spadestik. De står i forbeholdene, og de kan forhandles, så længe du ikke har skrevet under. Hvordan du sammenligner tilbud og forbehold på tværs af firmaer, står i guiden om at vælge byggefirma.

Gå kontrakten igennem og lav en liste over hvert eneste forbehold. Stil så de samme fire spørgsmål til hvert af dem:

I Bolius’ sag om overskudsjord havde firmaet regnet med 80-100 m³. Der var 500. Den bygningsingeniør, Bolius spurgte, var ikke i tvivl: man kan ikke altid sætte et eksakt tal på jord ud fra boreprøver, men et skøn bør være forsigtigt og ikke ramme så langt ved siden af.

Bed også firmaet om en liste over, hvad der ikke er med. Tilslutning til vand, kloak, el og fjernvarme. Terrænregulering og jordarbejde rundt om huset. Indkørsel, belægning, hegn. Står det ikke i tilbuddet, så antag, at det ikke er med.

Undervejs: ingen pris, ingen ja

Når byggeriet først kører, kommer ekstraregningerne fra samtaler på pladsen. Byggelederen siger “det kan vi godt lige gøre”. Du siger ja, fordi det giver mening og går stærkt.

Det er her, du skal holde fast i én regel: ingen ændring uden en pris på skrift.

Det behøver ikke være en formel tillægsaftale hver gang. En mail er nok, så længe den rummer det vigtigste:

“Som aftalt i dag på pladsen: I flytter stikkontakten i stuen til den anden væg. Prisen er 1.800 kr. inkl. moms, og det ændrer ikke afleveringsdatoen. Skriv lige tilbage og bekræft, før I går i gang.”

Får du ikke et svar, så ryk for det, inden de starter. Uden en bekræftelse er der ikke en klar aftale, og så kan prisen blive diskuteret bagefter. Siger byggelederen, at prisen kommer senere, så sig, at du gerne vil vente med arbejdet, til du kender den. Færdige formuleringer til den slags bekræftelser finder du i kommunikationsskabelonerne.

Det samme gælder den anden vej. Foreslår firmaet selv en ændring, fordi noget “ikke kan lade sig gøre som tegnet”, så spørg ind til, hvorfor. Er det, fordi du har ændret noget, eller fordi deres eget projekt ikke holdt? Svaret afgør, hvem der skal betale.

Gem det hele ét sted. En ekstraregning bliver ofte først diskuteret måneder efter, at arbejdet blev aftalt, og så er det mailen fra en tirsdag i marts, der afgør sagen.

Når regningen kommer alligevel

Du får en faktura på ekstraarbejde, du ikke kan genkende. Sådan gør du:

  1. Bed om grundlaget. Hvilket arbejde, hvornår blev det aftalt, og med hvem? Hvilken mængde og hvilken enhedspris? Bed om det skriftligt.
  2. Find din egen dokumentation. Har du en mail om ændringen? Står posten som et forbehold i kontrakten? Var der et overslag?
  3. Sorter posterne efter de fire slags. Ændringer, du har bedt om, og som er prissat: betal. Forbehold med en aftalt enhedspris: betal efter mængden, men bed om dokumentation for den. Poster uden for entreprisen: betal kun, hvis du selv har bestilt dem hos firmaet. Firmaets egen fejl: afvis.
  4. Gør indsigelse skriftligt. Skriv, hvilke poster du ikke anerkender, og hvorfor. Kort og sagligt: “Ændringen er ikke aftalt, og der er ikke givet en pris. Jeg anerkender ikke posten.”
  5. Betal det, I er enige om. Hold kun det omstridte beløb tilbage. Betaler du ikke noget, giver du firmaet en sag om manglende betaling. Ved aftalt løbende betaling kan de efter AB Forbruger § 27 standse arbejdet med fem arbejdsdages skriftligt varsel. Og holder du for meget tilbage, skylder du renter af det.

Er I uenige om, hvorvidt du må holde pengene tilbage, findes der en hurtig vej: efter AB Forbruger § 62 kan en af jer bede Voldgiftsnævnet om at udpege en sagkyndig, der afgør netop det spørgsmål. Selve uenigheden om regningen går ellers til domstolene, eller til voldgift, hvis kontrakten siger det.

Byggeriets Ankenævn er sjældent en mulighed, når du bygger nyt: nævnet behandler ikke nybyggerier med en samlet entreprisesum over 1 mio. kr. inkl. moms.

Står du med en stor omstridt regning, så få en advokat med speciale i entrepriseret til at se på den, før du betaler.

Vær særligt opmærksom på slutopgørelsen. Det er her, mange af de små poster samles, og det er her, presset for at betale er størst, fordi du gerne vil have nøglerne. Gå den igennem linje for linje, sammenlign den med de aftaler, du har gemt, og betal med forbehold for mangler.

Har I aftalt løbende betaling, kan du efter § 26, stk. 2, kræve en endelig og fuldstændig opgørelse, når hele arbejdet er afleveret. Hvad du ellers skal holde øje med ved afleveringen, står i guiden om aflevering og mangler.

Budgetbufferen: regn den ud, gæt den ikke

“Læg 10 % til side” er et råd, mange får. Det er bedre end ingenting. Men det er et gæt, og du har bedre tal end det.

Din buffer kan bygges op af fire poster, som du kan regne ud fra din egen kontrakt:

PostHvor finder du tallet?
Forbehold og mængdeposterDet værste realistiske udfald for hvert forbehold, ganget med enhedsprisen
Poster uden for entreprisenTilbud eller priser fra forsyningsselskab, kommune og anlægsgartner
Tilvalg, I allerede ved, I vil vælgeFirmaets prisliste for tilvalg
Det ukendteEn reserve oven i, fordi noget altid dukker op

Det er den sidste linje, der er det egentlige gæt. Resten er arbejde, du kan gøre med kontrakten foran dig.

To ting er værd at vide om bufferen:

Den skal være til rådighed, når regningen kommer. Ekstraregninger kommer typisk sent i byggeriet. Hvis din buffer ligger i en friværdi, du først kan låne i, når huset er færdigt, hjælper den ikke. Tal med banken om, hvordan ekstraregninger betales fra byggelånet, før du skriver under.

Spørg også, om din betalingsgaranti kan forhøjes. Efter AB Forbruger § 11 kan firmaet kræve den forhøjet, hvis ekstraarbejderne får restbetalingen til at overstige garantien.

Den skal ikke bruges, bare fordi den er der. Det er fristende at bruge en uberørt buffer på tilvalg i sidste fase. Men en ekstraregning på slutopgørelsen kan stadig nå at komme.

Jo tidligere, jo billigere

Læg mærke til, at næsten alle råd i den her guide handler om tiden før regningen kommer.

Før du skriver under, kan du forhandle forbeholdene. Mens arbejdet står på, kan du sige nej til en ændring uden pris. Når fakturaen er sendt, kan du kun diskutere den. Så er det dokumentationen, der afgør, hvem der har ret.

Gem derfor mails om ændringer i én mappe, og tag billeder af det arbejde, der bliver til en ekstrapost: jorden, der køres væk, rørføringen, der ændres. Fotodokumentationen i Jeres Drøm minder dig om, hvad du skal fotografere, og hvornår. Og røde flag stopper dig på de kritiske tidspunkter, fx før du betaler for arbejde, der ikke er dokumenteret.

Din tjekliste

Det korte af det lange

En ekstraregning er ikke i sig selv et tegn på, at noget er galt. Du ændrer ting undervejs, og det koster.

Problemet er regningen, du ikke kunne se komme. Den skyldes næsten altid et forbehold uden tal, en ændring uden pris eller en fejl, der er pakket ind som ekstraarbejde.

De to første kan du kun gøre noget ved, før fakturaen kommer. Den sidste kan du afvise bagefter, men kun, hvis du kan vise, hvad der blev aftalt.

Relevante funktioner i Jeres Drøm

Kom i gang med jeres byggeri

Første måned gratis på dit første projekt · 299 kr./md. · opsig når som helst

Start abonnement

Eller start byggetjek først →